hello world!

Børn som skal have fjernet polypper i fuld bedøvelse

Information til forældre

På operationsdagen.

Faste:
Barnet skal faste 6 timer før operationen. Det vil sige ingen mad, slik, tyggegummi eller lign. Barnet må dog gerne få vand indtil 2 timer før operationen.

Smertestillende:
Barnet skal have Pamol, Pinex eller Panodil 2 timer før operationen, dosis efter alder og vægt, som angivet på pakken.

Bedøvelse:
Forældrene sidder med barnet indtil det sover.
Bedøvelsen får barnet ved hjælp af en maske med narkosegas. Efter ganske kort tid sover barnet.
Herefter venter I i venteværelset, og kommer så ind og sidder ved barnet igen, mens det vågner. Barnet skal have lov at vågne af sig selv.

Hjemme igen:
Barnet skal have koldt at spise og drikke, det første døgn. Gerne is. Dagen efter må barnet spise og drikke som vanligt.
Barnet skal være hjemme resten af dagen samt den følgende dag. Herefter må barnet gerne komme i institution igen.
Der kan opstå smerte efter operationen. Ved behov kan gives Pamol, Pinex eller Panodil efter alder og vægt.

Kontrol:
Barnet skal kontrolleres efter 1 måned. Husk at bestille tid.

Ring for at aftale tid

+45 47722800
phone-handset