hello world!

Børn som skal have fjernet polypper og formindsket mandler

Information til forældre

På operationsdagen.

Faste:
Barnet skal faste 6 timer før operationen. Det vil sige ingen mad, slik, tyggegummi eller lign. Barnet må dog gerne få vand indtil 2 timer før operationen.

Smertestillende:
Barnet skal- 2 timer før operationen – have Pamol, Pinex eller Panodil. Dosis efter alder og vægt, som angivet på pakken.
Samtidig gives mikstur Bonyl – dosis som angivet på flasken.

Bedøvelse:
Forældrene sidder med barnet indtil det sover.
Bedøvelsen får barnet ved hjælp af en maske med narkosegas. Efter ganske kort tid sover barnet.
Herefter venter I i venteværelset, og kommer så ind og sidder ved barnet igen, mens det vågner. Barnet skal have lov at vågne af sig selv.

Hjemme igen:
Barnet skal have koldt at spise og drikke, det første døgn. Gerne is. Dagen efter må barnet spise og drikke som vanligt – gerne blød kost.
Barnet skal være hjemme resten af dagen samt de følgende 5 dage. Herefter må barnet gerne komme i institution igen.

Smertebehandling:
Efter operationen gives mikstur Bonyl fast 2 gange daglig i 5 dage. Doseringen vil stå på flasken.
Yderligere gives Panodil – efter alder og vægt – fast 4 gange daglig, ligeledes i 5 dage.
Medicinen hentes på apoteket inden operationsdagen.

Kontrol:
Barnet skal kontrolleres efter 1 måned. Husk at bestille tid.

Ring for at aftale tid

+45 47722800
phone-handset